Velkommen

 Siden 1986 har jeg fremstillet håndvævede kirketekstiler til over 120 fortrinsvis danske og islandske kirker i form af altertæpper, antependier, messehagler, alterduge samt alterbilleder m.m.

Under en opgave ser et typisk forløb således ud: 

Efter et besøg i kirken udarbejder jeg, hvis det ønskes, et skitseforslag på grundlag af kirkens interiør samt grundig

samtale og samråd med repræsentanter for menighedsrådet. Skitseforslaget og pristilbud præsenteres derefter

for menighedsrådet, og godkendes det, kan arbejdet påbegyndes og opgaven leveres til den aftalte tid.

Tekstilerne bliver udført særskilt til den kirke, hvor de skal indgå, med specifikke farvesætninger og symboler, efter mit skitseoplæg.

Jeg lægger megen vægt på enkelhed, og at arbejdet er i harmoni med det eksisterende, således at tekstilerne indgår i en helhed.

Der bruges udelukkende naturmaterialer, hovedsageligt uld, silke og hør af udvalgt høj kvalitet, lysægthed og stor holdbarhed.

    Kirkeudsmykning udfører jeg også som blyindfattede glasbilleder (glasmosaikker).

Mere detaljerede oplysninger kan ses under de forskellige tekstiler, samt hvilke kirker jeg har leveret til.

Eksempler på detaljer, stof og motiver findes nederst i gallerierne.